Spring videre til hovedindholdet

Mynts kendskab til kunder-spørgeskema – Hvem er den reelle ejer?

Når en autoriseret repræsentant (tegningsberettiget) for virksomheden eller foreningen udfylder kendskab til kunder-spørgeskemaet (KYC – Know Your Customer), skal det oplyses, hvem der er den eller de reelle ejere i selskabet.

Alle typer af aktie- og anpartsselskaber skal registrere reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen (Virk/CVR), og vi kan ikke godkende jeres KYC, før denne information er registreret der.

Hvem er en reel ejer?

En reel ejer er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer og/eller kontrollerer selskabet. En person kan kontrollere et selskab på forskellige måder, for eksempel ved at:

  • Eje eller kontrollere mere end 25 % af stemmerettighederne eller kapitalen.

  • Have ret til at udpege eller afsætte mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne.

Alle selskaber har pligt til at indberette reelle ejere til Erhvervsstyrelsen.

Eksempler på, hvad der anses som kontrol:

  • At eje mere end 25 % af stemmerne via aktier/anparter; eller

  • At have ret til at udpege eller afsætte mere end 50 % af bestyrelsesmedlemmerne.

(Det er tilstrækkeligt at opfylde kriterierne i et af punkterne).

Det er muligt, at der på grund af bestemmelser i f.eks. vedtægterne findes en reel ejer, som ikke opfylder kriterierne i punkterne ovenfor. Vedkommende skal i så fald stadig indberettes som reel ejer.

Nærtstående

Hvis en person ejer eller kontrollerer et selskab sammen med nærtstående, skal deres samlede kontrol lægges sammen. Nærtstående omfatter:

  • Ægtefælle, registreret partner eller samlever

  • Forældre

  • Børn

  • Børnenes ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere

Praktiske eksempler:

  • En person ejer 28 % af et selskab: Personen er reel ejer. (Der kan også være flere reelle ejere!).

  • To ægtefæller ejer 15 % hver i et selskab: Da de er nærtstående, lægges deres ejerandele sammen (30 %), og begge bliver reelle ejere.

  • Fire ejere ejer 25 % hver: Ingen af disse bliver reelle ejere efter denne regel.

  • En person ejer 100 % af et selskab, som igen ejer 100 % af et andet selskab: Personen er reel ejer i begge selskaber.

Bemærk venligst!

Alle typer af selskaber skal registrere deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen, og vi kan ikke godkende jeres KYC, før oplysningerne fremgår der.

Frivillige/ideelle foreninger er underlagt særlige regler – de skal kun indberette, hvis de har en reel ejer.

Besvarede dette dit spørgsmål?