Spring videre til hovedindholdet

Forbind dit regnskabssystem med Mynt

Forbind Mynt med dit regnskabssystem, og gør håndteringen af transaktioner, kvitteringer og bogføringsbilag nemmere.

Du kan forbinde Mynt med dit regnskabssystem for at eksportere transaktioner, kvitteringer og bogføringsbilag automatisk.


Regnskabssystemer, der kan forbindes med Mynt

Mynt understøtter integration med følgende regnskabssystemer:

  • Björn Lundén

  • e-conomic

  • Microsoft Dynamics 365 Business Central (Premium)

  • Visma.net (Premium)


Hvis dit regnskabssystem ikke er på listen

Hvis dit regnskabssystem ikke findes på listen ovenfor, kan du i stedet eksportere dine transaktioner i følgende filformater:

  • CSV

  • Excel

Læs mere i vores artikel om rapporter til CSV- og Excel-eksport.


Inden du forbinder et regnskabssystem

For at oprette en regnskabsintegration skal du:

  • Være administrator i Mynt.

  • Have administratorrettigheder i regnskabssystemet.

  • Have en aktiv integrationslicens, hvis dit regnskabssystem kræver det.

Regnskabssystemer, der kræver en integrationslicens

Følgende regnskabssystemer kræver en aktiv integrationslicens for at kunne forbindes med Mynt:

  • Björn Lundén

  • e-conomic

  • Microsoft Dynamics 365 Business Central

  • Visma.net


Sådan forbinder du et regnskabssystem

  1. Log ind på Mynt.

  2. Gå til Indstillinger → Bogføring.

  3. Vælg det regnskabssystem, du vil forbinde.

  4. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre forbindelsen.

For nogle regnskabssystemer, eksempelvis Fortnox og Visma Spiris, hentes kontoplanen automatisk, når forbindelsen er oprettet.


Sådan forbinder du e-conomic med Mynt

e-conomic er tilgængelig som en direkte regnskabsintegration i Mynt for danske virksomheder.

Du kan oprette forbindelsen direkte fra Mynts bogføringsindstillinger.

Inden du går i gang

For at sikre en nem opsætning anbefaler vi, at du:

  • Logger ind på din e-conomic-konto på forhånd.

  • Vælger den korrekte virksomhed i e-conomic.

  • Kontrollerer, at du har valgt den korrekte danske virksomhed i Mynt.

Opret forbindelse til e-conomic

  1. Log ind på Mynt.

  2. Gå til Indstillinger → Bogføring.

  3. Vælg e-conomic blandt de tilgængelige regnskabssystemer.

  4. Du bliver videresendt til e-conomics hjemmeside.

  5. Godkend, at Mynts integration må læse og sende data i e-conomic.

  6. Når du har godkendt forbindelsen, bliver du sendt tilbage til Mynt.

Bemærk: Hvis du ikke allerede er logget ind på e-conomic, bliver du bedt om at logge ind undervejs. Du kan stadig gennemføre forbindelsen, men du kan blive videresendt gennem flere sider.


Vælg bogføringskonti

Når integrationen er oprettet, kan du vælge, hvilke bogføringskonti der skal bruges til forskellige typer transaktioner fra virksomhedens kontoplan.

De tilgængelige indstillinger kan variere afhængigt af regnskabssystemet.


Tilpas dine kategorier

Under Kategorier kan du tilpasse, hvordan forskellige køb bogføres.

Du kan redigere eksisterende kategorier eller oprette dine egne ved at klikke på Tilføj kategori.

For hver kategori kan du blandt andet angive:

  • Bogføringskonto

  • Moms

  • Navn

  • Dimensioner

  • Omvendt betalingspligt

  • Deltagere

  • Ikon


Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kan jeg ikke forbinde mit regnskabssystem?

Kontrollér, at:

  • Du er administrator i både Mynt og regnskabssystemet.

  • Du har alle nødvendige tilladelser.

  • Du har en aktiv integrationslicens, hvis regnskabssystemet kræver det.

Skal jeg være logget ind på e-conomic, før jeg opretter forbindelsen?

Det anbefales, at du logger ind på e-conomic og vælger den korrekte virksomhed på forhånd.

Hvis du ikke er logget ind, bliver du bedt om det undervejs i forbindelsesprocessen.
​

Kan jeg bruge Mynt uden en direkte integration?

Ja. Hvis dit regnskabssystem ikke understøtter en direkte integration, kan du eksportere dine transaktioner som CSV-, eller Excel-filer.


Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål om regnskabsintegrationer eller problemer med at forbinde dit regnskabssystem?

Kontakt os via chatten nederst til højre. Vi hjælper dig gerne!

Besvarede dette dit spørgsmål?